Kategoriarkiv: Kommunikation (Kultur)

Tirsdag 30. September – Kommunikation – Media sociology 1

I dag er vi gået i gang med mediesociologi med Søren.

Vi har gennemgået hvad sociologi er. Det er at forske i samfund og studere stratificering af mennesker. Man kan finde ud af hvordan individer og grupper interagerer med hinanden og bruge sociologi til at finde ud af hvorfor og hvordan. Vi har snakket om klasser og interessegrupper. Vi har også snakke om kapitalisme, liberalisme og kommunisme, og samfunds dynamik og motivation ved forskellige klassefordelinger.

Derudover har vi se en Greenpeace video, der er kritisk over Shell og LEGO’s samarbejde. Den viske olieforurening i et landskab af LEGO. Vi har gennemgået hvad den case går ud på, og hvad de forskellige parter får ud af samarbejdet. Vi har analyseret den story telling Greenpeace bruger, og hvordan de prøver at vise, at Shell er de onde, ved for eksempel at vise en LEGO business mand med cigar som står på olieplatformen, og man ser også alle de fredelige dyr blive druknet i olie. Vi har også talt om hvad Greenpeace’s mål med videoen er.

Derefter gik vi i gang med hvad Søren kaldte et spil. Hele klassen blev delt op i to grupper, og vi skulle skrive om to fiktive firmaer hvorfor deres kunder skulle gå ind på deres Facebook side. Derefter skulle vi diskutere resultaterne i mindre grupper, og efter det skulle vi skrive slogans til hver af de ting vi fandt frem til. De behøvede ikke være gode. Vi gennemgik resultaterne på klassen, og næste gang skal vi fortsætte med “spillet”.

Tirsdag 23. September – Kommunikation – Kultur 3

I dag har vi gennemgået lidt af hvad vi lærte sidst, så som løgmodellen og Scheins organisationsmodel, hvorefter vi har vist vores kreative opgaver frem for klassen. Vores opgave var lavet med “PowToon” og med billeder vi selv havde taget inden vi skulle møde i dag.

Vi er begyndt på international marketing i dag. Det går ud på at koordinere sit firmas marketing på verdensplan, så man bedst muligt kan markedsføre produkter på udenlandske markeder, hvor de måske har helt andre værdier og holdninger. Markedsføringen er forskellig fra land til land for at gøre den mere effektiv.

I Kina havde de for eksempel “grisens år” hvor man blandt andet ikke måtte reklamere med griseprodukter, men det er måske ikke alle ikke-kinesiske firmaer der vidste det, og det er lidt uheldigt hvis man lige har planlagt en stor kampagne.

Vi har lært om lav-kontekst og høj-kontekst kulturer. I lav-kontekst kulturer bruges kontekst ikke særlig meget, og hvad der siges er hvad der menes. Det er modsat i høj-kontekst kulturer, hvor man bruger kropssprog meget mere. Hvis et firma fra en høj-kontekst kultur skal markedsføre et produkt i en lav-kontekst kultur, så er det vigtigt, at de husker, at folk nok ikke vil forstå reklamerne, hvis de gør brug af meget kontekst eller kommunikation mellem linjerne.

Vi lærte også om “Terpstra and Sarathy Cultural Framework”, som man kan bruge til systematisk at gennemgå og finde ud af hvor man skal passe på når man vil markedsføre på et nyt marked som man ikke er vandt til.

Derefter lavede vi en opgave, hvor vi I grupper skulle forestille os at være Danish Crown i et af tre nye lande, hvor vi skulle undersøge hvad vi skulle være opmærksomme på hvis vi skulle markedsføre der.