Mandag 15. September – Interaktion – PHP 1

I dag har vi taget hul på første lektion om PHP. Vi har allerede lært lidt om PHP tidligere, men ikke særlig meget. Vi startede ud med at gennemgå opsætningen af diverse programmer vi skal bruge.

Vi har lært om variabler og variable variabler, og vi har lavet nogle få små opgaver for at få en fornemmelse for hvordan det virker. Jeg vidste allerede meget af det vi har lært, men Per har undersøgt hvor meget folk kan i forvejen, og Emil og jeg har fået af vide, at han nok skal søge for, at der også er nogle sværere opgaver.

Vi har også lært om datatyper og om hvad det vil sige at PHP er et ‘loosely typed’ programmeringssprog. Vi lærte også om globale variabler så som $_SERVER, og om konstanter og fejlhåndtering (med eksempler på forskellige fejl ‘niveauer’ så som ‘warning’, ‘error’ osv).

Vi startede kort sagt ud stille og roligt men selvom det ikke var udfordrende er det dejligt at få genopfrisket nogle PHP basics så som den nogle gange lidt besværlige syntaks (don’t get me started on the $, det er ikke helt optimeret til danske tastaturer, synes jeg).

Jeg ved ikke hvad mere jeg skal skrive, men jeg har ikke 250 ord endnu. Jeg må da snart være nået op på 250 ord… 250 ord er alt for meget, og jeg synes det skal sættes ned til 150. I det hele taget synes jeg ikke dette skal være obligatorisk, og det er jeg ikke den eneste der gør. Yes, nu har jeg 253 ord!