Mandag 22. September – Interaktion – PHP 3

I dag har vi lært om arrays. Jeg kender allerede konceptet fra programmering i HTX, så det gør det hele en hel del nemmere at følge med i, men syntaksen er selvfølge en lille smule anderledes i PHP end den er i Java.

Der er to typer arrays: Associative arrays og indexed arrays. Indexed arrays er hvor man kan referere til et item ved at bruge dens index (som selvfølgelig starter ved 0). Associative er hvor hvert item består af et keyword og en værdi. Kan kan referere til værdien ved at bruge dens keyword.

Arrays kan også indeholde andre arrays, så man kan opnå multidimensionelle arrays. Man kan have uendelig mange dimensioner. For eksempel så kan man bruge et todimentionelt eller tredimentionelt array til at holde styr på koordinater i et koordinatsystem.

Vi har lært hvordan man opretter arrays, slette items, laver nye items, flytter items rundt, erstatter items og sletter arrays.

Der er masser af functions man kan bruge til lettere at arbejde med arrays. Der er for eksempel sort(), natsort(), count() og is_array(). Man kan også explode() en string ved for eksempel hvert mellemrum, så hvert ord i en string sætning bliver et item i et indexed array. Der er også implode(), som er det modsatte. Vi har også kigget på lidt sammenligning af to arrays med array_diff(), og hvordan man kan merge arrays.

Vi har som altid lavet en masse små opgaver, og for at Emil og jeg ikke skulle kede os, har Per givet os en opgave, der går ud på at lave 5 på stribe i PHP, hvor vi bl.a. skal gøre brug af sessions.