Torsdag 18. September – Interaktion – PHP 2

I dag har vi lært om hvordan computere bruger det binære talsystem og hvad det blandt andet betyder for mængder af hukommelse i computere, telefoner og andre ting der har med data at gøre, nemlig at de altid er en “power of 2” (altså 2, 4, 8, 16, 32, 64 osv.).

Vi har også lært om “comparison operators”, mindre end, større end, lig med, ikke lig med, osv, og logiske operatorer så som and, or, xor og not. Aritmetiske operatorer sprang vi hurtigt over, da de fleste ved hvad plus, minus, gange og dividere går ud på. Den eneste af dem vi gennemgik var modulus, som kan bruges til at få den resterende værdi efter at have divideret to tal. Jeg har lært om modulus i HTX da jeg havde programmering, men det var rart lige at få den genopfrisket. Så er der også en “assignment operator”, der bruges til at tildele en værdi til en variabel, og til sidst nogle bitwise operatorer, som fungerer ca. som de andre comparison operators, men det er enkelte bits man sammenligner. Man kan også flytte enkelte bits rundt.

Vi lærte også lidt om control structure. Det er hvilken rækkefølge programmet køres. Der er tre typer: Sequencing, conditional (“selection” bliver den også nogle gange kaldet), og iterative.

Derefter lærte vi om if-else conditions, else-if, og switch. De er conditional control structures. Kort sagt, kan man få programmet til at gøre forskellige ting alt efter om noget er sandt eller falskt, ved brug af de operatorer vi har lært.

Vi lærte også om loops, så som while, for or do-while, men dem kender jeg allerede rigtig godt fra programmering i HTX.